2009 : Lotte Anker

Det er sprækkerne der lukker lyset ind-
Det gælder om at holde sprækkerne åbne……

- en omskrivning af en Leonard Cohen text som jeg tænker på nu hvor jeg er blevet inviteret til at skrive en nytårshilsen på Soundofmusic. Nytår er tid til refleksion- og i år er det tilmed refleksion over et helt årti –00´erne (nullerne) som det hedder i Danmark-der er ved at gå over i 10’erne. Der er for tiden et sandt listehelvede (eller –himmel alt efter hvordan man ser på det) i aviser mm over de mest betydningsfulde, de bedste, de værste, de klammeste ting i 00-erne: indenfor alle tænkelige kategorier- indtil videre dog ikke indenfor eksperimental samtidsmusik….men det kan jo komme.

Egentlig havde jeg tænkt jeg IKKE ville bidrage til endnu mere listeskrivning- men nu hvor pladsen er kort har jeg besluttet alligevel at følge listetraditionen- for ligesom at prøve at få orden på i hvert fald nogle ting…..

Her min liste over det tiltagende mørke gennem 00’erne der forsøger at lukke sprækkerne i det lille land hvor jeg stadig er borger -(men det kunne også gælde en masse andre lande):

De 10 mest klaustrofobi-kvalme-og lejlighedsvis raseri-fremkaldende tiltag i DK i 00’erne

1) Et stadigt snævrere ’normalitetsbegreb’ herunder mere og mere pres på det som ikke falder ind under normaliteten (menneskers forskellige måde at leve på, Christiania, kunsten, musikken).
2) Ihærdige forsøg på fra politisk, medie og erhvervslivs side at forvandle befolkningen til konsumerende, passive forbrugere.
3) Øget kontrol (på alle planer).
4) Indskrænkning af demokrati og borgernes retssikkerhed (dette har foregået langsomt op gennem 00’ erne –men er især aktuelt i disse dage hvor der er klimatopmøde i København med masseanholdelser af uskyldige og forsøg på at kvæle demonstrationsretten)
5) Fordummende og ukritiske medier.
6) Øget angst - især for alt ’fremmed’ (fulgt af et stærkt stigende forbrug af psykofarmaka).
7) Stigende markedstænkning og stereotypisering af alt inklusive kunsten-herunder for meget form og for lidt indhold.
8) Flere motorveje, store grisefarme og mindre natur (+ al den usynlige forurening)
9) Et nationalt kulturelt selvbillede der især består af Frilandsmuseum, design, event, livsstil, en masse åndelig fastfood, klaphatte, frikadeller ( på + siden dog cykler og lidt vindmøller)
10) Deltagelse i 2 krige: Irak og Afghanistan (hvoraf den første var startet på falsk/ulovligt grundlag-og ydermere skammelig behandling af asylansøgere og flygtninge fra bla samme lande.

Denne mørke-liste kunne desværre go on and on and on…
Så sidder man her med klaustrofobien, kvalmen og lejlighedsvis raseri- men så er der jo sprækkerne og selvfølgelig et nytårshåb: at vi i 10’erne får vendt den båd der hedder Danmark så den sejler mod lysere kyster. Men der er jo heldigvis også sprækkerne i musikken og kunsten:

Der blev stadig spillet og skrevet ny musik som aldrig før i 00’erne-faktisk mere end nogen sinde før- og den musik lever og eksisterer både på trods af at den næsten er ikke-eksisterende i de store danske medier,på trods af stort kommercielt pres og på trods af et ofte lille (men passioneret) publikum. Ikke alt har selvfølgelig den betydning, autencitet og nærvær man længes efter men der eksisterer stadig en mangfoldighed af kunstnerisk musikalske udtryk derude og engang imellem er der hul igennem,- hvad enten man er i rollen som udøvende eller lytter/publikum.

I 00’erne er en masse genregrænser blevet opblødt, internet og teknologisk udvikling har demokratiseret både skabelsen og distributionen af musik helt enormt og det er jeg glad for selvom mængden af virkelig god musik ikke nødvendigvis er blevet større og jeg synes mp3-lyd er flad og kedelig. Men mulighederne for at skabe, mulighederne for at udgive sin egen musik uafhængigt af større pladeselskaber-mulighederne for at informere og blive informeret om alt det der findes er blevet så meget større selvom det selvsagt også er blevet sværere at navigere og sortere. Det er svært at spå om hvor al den mangfoldighed af ikke-kommerciel musik og musikaktivitet sejler hen: den eksperimenterende, den improviserede, ny kompositionsmusik etc og: har CD’en en fremtid overhovedet?, for eller imod ophavsret og intellectual properties?,er alt bare gentagelser af noget der er opfundet?hvornår begynder vi at danse lidt mere til freeform? etc, etc men jeg er overbevist om at den vil blive ved med at sejle- eller rettere: sprede sig som rodnet i alle mulige forgreninger- og på den måde overleve, stille spørgsmål, forandres, inspirere og måske blive stærkere i 10’erne. Soundofmsic er også en del af rodnettet i den forbindelse. Alle der arbejder med at insistere på -og vedholde eksistensen af- visionær og eksperimenterende samtidsmusik får et kæmpestort og taknemmeligt tak herfra.

Så mit nytårsønske for 10’erne (udover at vende skibet DK) er: at vi på trods af modstand og ligegyldighed arbejder på at holde sprækkerne åbne og gøre dem flere og større så mere lys kan trænge igennem og ommøblere i strukturerne; i institutionerne og mentalt i tanke- og følelsesstrukturerne hos mennesker- også hos alle os musikere/komponister og lyttere. (Og jeg synes vi skulle begynde at danse mere –også til såkaldt lyttemusik)

Godt nytår trods alt med nogle ord af John Cage: Kunst handler ikke om at udtrykke sig selv. Kunst handler om at ændre sig selv,- Get out of whatever cage you find yourself in!