2010: Lotte Anker

2010: Lotte Anker

2010: Lotte Anker

Publicerad: sön, 2010-12-19 12:37

ILD og IS i 2010

Dybfrossent, snedækket og snestille København idag - heldigvis en brændeovn - og jeg tænker på hvor godt de to elementer ild og is egentlig klæder hinanden.
Hvordan skrive om 2010 - hvad er der egentlig sket? Alt det sædvanlige i DK: politik (incl kunst- og kulturpolitik) og et land der går den forkerte vej imod endnu mere ensretning, markedstænkning og småfascisme. Men så var der fx vulkanen Eyafjallajökull som også er ild og is der mindede om at naturen bare er enorm stor – og det var paradoksalt nok en god følelse selvom det ramte mange mennesker - først og fremmest beboere på Island selvfølgelig - og i mindre grad fx mange af mine musikerkolleger og også mig selv.

Er ellers lige kommet hjem fra Hanoi, Vietnam hvor vi (som året tidligere) igen skulle spille for en censurkomité før der blev givet grønt lys for selve koncerten. Det er bizart for en Skandinav der er vant til at næsten intet kunstnerisk udtryk mere kan chokere publikum - endsige være farligt for staten, moralen og magtstrukturerne - det er snarere ligegyldigheden der hersker her i vores velfærds- og tryghedsorienterede lande - og ligegyldighedens søster: kynisme bliver også mere og mere udbredt her i DK. Jeg kender komponister der næsten drømmer om at blive arresteret på grund af deres musik bare for i det mindste at mærke en reaktion på musikken og at den har en betydning- men det kommer let til at lyde som et luksusproblem og er svært at forklare til en vietnamesisk kunstner/musiker der selvfølgelig synes det er dødsygt og irriterende med censurkomité-hvilket det selvklart også er.

Midt i tiltagende ligegyldighed og kynisme er det godt at beskæftige sig med musik - og især eksperimenterende og improviseret musik - det medfører fx at man hele tiden bliver tvunget til at arbejde med - og reflektere over - skabelsesprocessen - som på sin måde også¨har meget med ild og is at gøre: at give form (is) og at destruere-og rense (ild) samt at udføre processen med ildens lidenskab. Og i en improvisationssammenhæng forgår dette endda sammen med andre - og fordi den musikform er så lille og smal (som det hedder i DK) er man også dejligt fri for at skulle forholde sig til popularitet, målgrupper og markedstænkning- musikindustrien og den markedstænkende del af kulturpolitikken gider slet ikke beskæftige sig med os-og det giver jo faktisk en stor frihed.

Hvad er der så sket med musikken i 2010 - var der ild og is? Den er hverken blevet bedre eller værre - men fx kan jeg se der bliver flere og flere unge musikere/musikstuderende her i Kbh men også mange andre steder i verden der er nysgerrige på- og gerne vil beskæftige sig med - improvisation/freeform og eksperimentere med komposition/alternative notationsformer, genreblandinger, tværkunstneriske projekter etc- og det er superfedt. Det fører ikke nødvendigvis altid til stor kunst – men bare det at nysgerrigheden og engagementet er tilstede er enormt dejligt i betragtning af hvor massivt den kommercielle musikindustri prøver at invadere og kolonisere vores ører -og det fortæller noget om at den musik alligevel kommer ud til folk - og noget om hvor powerfuld den er.

I 2010 har jeg lyttet til mange virkelig gode og mindre gode koncerter - jeg har selv spillet mange virkelig gode og mindre gode koncerter - og jeg synes stadig det er enormt meningsfuldt at lytte til livekoncerter og at spille dem-både de virkelig gode og de mindre gode - og også de frygtelige. Især på de mindre steder både her i Kbh – og i resten af verden- føles det næsten som en rituel handling at overvære eller spille en måske halvhemmelig koncert når der nogle gange kun er 10-20 tilhørere tilstede - selvfølgelig først og fremmest hvis musikken er god - men også fordi det altid giver en ekstra dimension til lytteoplevelsen at sidde sammen med en flok andre publikummer- og det minder mig om hvor vigtigt det er at opbygge – og tage del i - den lokale ’community’ ligegyldigt hvor man bor. Der er mange gode ’communities’ på nettet for experimentalmusik/freeform/impro etc (fx Soundofmusic) men det er stadig rigtig fedt også at høre livemusik fysisk sammen med andre.

Improvisationsmusikken kan sagtens stivne i vaner, stil og attitude - og jeg har ind imellem det forgangne år set og hørt det ske - og kan man forestille sig en situation hvor eksperimentalmusik/improv bliver så populært og stiliseret at musikken til sidst stivner i ren overflade og stil? - ikke så længe der er ild og is - især ild...det minder mig om nedenstående linie fra et digt af den persisk/tyrkiske digter mm Rumi som jeg altid har liggende i baglommen (den mentale) for også at minde mig selv om det.

Med håb om masser af ild i 2011 og godt nytår til alle skribenter på - og læsere af - Soundofmusic.

Lotte Anker

’the flute is played with fire not with wind’
Jalal al-Din Rumi: Song of the reed

Youtube: Georges gitarr

Spellista: Don Cherrys 70-tal

Cherry

Youtube: TD live in Coventry