2014 : Lotte Anker

2014 : Lotte Anker

Lotte Anker. Foto: Peter Gannushkin

2014 : Lotte Anker

Publicerad: tors, 2014-12-11 11:59

Lyd & Rum i 2014

Januar

Rum: Louisiana, Humlebæk. Udstillingen Arktis. Næsten mørkt rum.
Lyd: Jakob Kirkegårds lydinstallation Isfald. Fra forskellige punkter i gulvet lyden af is der knitrer, kælver, smelter. Under fødderne dybe og dundrende lyde langt væk og fine, skrøbelige tættere på. Jorden er levende.

Februar

Rum: Jerusalem. Gravkirken (Church of the Holy Sepulchre). Mænd og kvinder ligger og sidder i lag omkring en stor stenplade.
Lyd: mumlede bønner, klage, frydefuld lavmældt gråd, stønnen, sukken. Rummet af elektrisk af energi – jeg får kvalme.

Marts

Rum: Bühl/Tübingen. Et lille hjemmestudie i en kælder. Det er lydtekniker/lyddesigner Ralf Meinz’ hjemmestudie.
Lyd: vi mastererer min indspilning af What River. Intens lytning gennem mange timer. Ralf har fundt en gammel analog rumklang. Musikkens rum transcenderer kælderrummet. Jeg tror det bliver godt.

April

Rum: Berlin. Ausland. Koncert med Glück: dr/percussion kvintet.
Lyd: objekter og hænder på skind i cirkler og geometriske mønstre. Buer på cymbaler og kanter. Kæder og kugler der ringler og ruller. Kradse, slibe, hvæse, pibe, dundre, gnide, stryge. Det er fedt.

Maj

Rum: Århus. Lille lokale i Ambassaden (meget lille teater). Spor Festival
Et langt bord dækket af blomster, frugt og chokolade med en meget let påklædt kvinde liggende i midten. For enden sidder en mand. Vi er tolv gæster som kan sidde rundt om bordet. Vi er til Niels Rønsholdts performance-opera Ord for Ord.
Lyd: Rønsholdt synger alle (tre) personer i operaen. Libretto baseret på sms-korrespondance efter to menneskers one-night stand. Hyper intimt og smukt på en mærkelig måde.

Juni

Rum: Øvedskloster, Skåne. En løvskov og klatter af mark indimellem. Mellem kl ca 24 og 02 om natten.
Lyd: Grupper af nattergale synger og kalder. For fuld ekstatisk tryk. Surroundsound jubel i skovbrynet rundt om en mark. Flytter sig rundt i rummet, fra nye kanter-meget dybt perspektiv. Uendelige detaljer og variationer. Måske en af årets bedste koncerter.

Juli

Rum: Havet. Kattegat, Østersøen, Øresund. Under vandet og over vandet.
Lyd: dybt perspektiv i vand. Tæt på: bobler, åndedræt, vand der skilles og trykket fra mit kranie, længere væk stemmer, endnu længere væk en skibsmotor og mågerne.

August

Rum: Cafe Oto, London. Blow-Out Festival. Konstellation til lejligheden med Pat Thomas, Ingebrit Håker-Flaten, Ståle Liavik-Solberg.
Lyd: Intens koncert og en følelse af at den kvartet har eksisteret i mange år selvom det er første gang, vi spiller sammen.

September

Rum: Larsbjørnsstræde, Kbh. Upside down
Lyd: er ved at undersøge hvordan klangrummet i hovedet og kroppen ændrer sig når man synger i hovedstand. Kroppen som stemmegaffel.

Oktober

Rum: Hofheim. Jazzkeller. Spiller der med Johannes Bauer, John Edwards og Paul Lovens.
Lyd: Der sker noget særligt den aften. Musikken tager over på en måde, hvor vi bare må overgive os. Altid sjovt at spille med den kvartet men denne aften er speciel. Hvorfor ved jeg ikke.

November

Rum: Lviv, Russisk-Ortodoks Kirke. En barnedåb. Lille dåb-selskab plus en præst og en medhjælper.
Lyd: Præsten messer i sang og recitation. Medhjælperen tager indimellem over - Vekselsang- anti-foni. Pludselig ud af spørgsmål-svar stroferne mødes de i tostemmig homofoni. Smukke dybe og klangfulde stemmer, der fylder rummet ud. Stærk sangtradition i Ukraine og i den russisk-ortodokse kirke.

December

Rum: Larsbjørnsstræde. København. Skærm + Bose høretelefoner. Simon Steen-Andersens fantastiske stykke Black Box Music er udkommet på DVD. Oslo Sinfonietta/Håkon Stene.
Lyd (og billede): Meget humor men også et lag af af mørke og angst. Den visuelle s/h-side har referencer til tysk expressionisme som fx Murnau. Har hørt Black Box Music live i 2013. Det fungerer anderledes - men flot også- som DVD.

Youtube: Georges gitarr

Spellista: Don Cherrys 70-tal

Cherry

Youtube: TD live in Coventry